Brødsgård var i middelalderen en lille adelig hovedgård, som var beboet af lav-adelslægten Snub. Navnet Brødsgård dukker op i historien i 1468, hvor ejeren Lage Snup og hans søn Knud Snup omtales som væbnere. Væbnere er en adelsmand i kongens tjeneste. Senere kom gården under kronen og skulle som andre gårde i Rytterdistriktet levere fødevarer og foder til soldater og heste. Efter 1660, hvor Danmark tabte den tredje svenskekrig, var gården dog så ødelagt og udpint, at kongen gav gården henstand i et år.

I 1765 solgte Kong Frederik d. 5. rytterdistriktet for at skaffe penge. I den forbindelse blev Brødsgård købt af Niels Gydesen. Gården lå på det tidspunkt nærmere skråningerne ned til Vester Nebel Å. Efter en brand i 1860’erne valgte man dog at flytte gården op til vejen, hvor den ligger i dag. Vejen gik fra Rådvad og Stubdrup forbi Brødsgård til Stenvad Mølle, hvor bønderne fik malet deres korn.

Efter 2. Verdenskrig fik Brødgård besøg af 300 tyske soldater på vej hjem fra Norge. Soldaterne fik lov at overnatte på loftet i en af laderne, men de var så sultne, at de i løbet af natten ryddede mælkestuen for mælk, ost, smør og andre gode sager. Næste morgen blev soldaterne beordret i parade på gårdspladsen, hvor de af befalingsmændene fik en ordentlig overhaling, før de fortsatte mod Ejstrup. I Ejstrup lod bager Gehlert soldaterne tømme bageriet for brød af lutter begejstring over, at soldaterne var på vej hjem.

Da soldaterne havde forladt Brødsgård fandt folkene på gården adskillige rifler, en spand med ammunition og en håndgranat, som soldaterne havde efterladt. Håndgranaten brugte karlen Svend og sønne Niels Karl som skydeskive, uden det store held med at ramme. Til sidst blev granaten brændt af i en stak halm.

Brødsgård, der tidligere var en firlænget gård, har altid været en af de største i sognet med 4 spand heste og op til 8 karle og piger. Det var også her man kunne komme og låne penge, hvis man var i forlegenhed. I 1930 havde gården 128 tdr. land agerjord, 15 tdr. land skov og 20 tdr. land eng. Både Lynggården og de tre andre ejendomme i nærheden af Stenvad er skilt ud fra Brødsgård.

I 1991 nedbrændte kostalden del af laden og maskinhus i en voldsom brand. og er aldrig blevet genopført. Gården forblev i Brødsgårds-slægtens eje indtil 1988, hvor Niels Karl som 7. slægtsled solgte den til Kolding Kommune. Som følge af statens ønske om at fordoble Danmarks areal af skov kom Brødsgård i betragtning, og området blev solgt til staten, der i 1990’erne etablerede Harte Skov. Bygningerne blev i 2005  lejet ud til det nyetablerede Landbomuseum, der siden da har udstillet over 2500 store og små landbrugsredskaber og husholdningsredskaber fra landbruget.

Landbomuseet drives udelukkende af frivillige.I løbet af året er  ca. 70 personer aktive med bl. a. vagter i åbningstiden, rundvisning ved besøg af grupper, rengøring, græsslåning, kaffebrygning og meget mere.

Økonomisk klarer museet selv ved bl. a.  entreindtægter, udlejning af forskellige faciliteter som grillhytte, krolfbaner og lokaler. Der modtages ikke tilskud til driften.

Grundlaget for museet er samlingen, som i dag består af ca. 2.500 dele. Den er startet af Johannes Elbæk som en privat samling. I 2005 skulle samlingen flyttes fra Lykkensborg i Almind, da arealerne der skulle benyttes til industri. Der blev etableret en selvejende institiution, som skulle drive og videreudvikle museet, og samlingen blev overdraget til Landbomuseet Kolding kvit og frit.